Velkommen til Jordkontakt

- din vej til en mere mangfoldig jordbiologi

Ønsker du sundere afgrøder, større udbytte og at arbejde med naturens - og ikke kemiens -vinderopskrift?

Så er du havnet det rigtige sted

 

Hos Jordkontakt hjælper vi landmænd med at genetablere biologien i deres jord.

Vi understøtter naturens geniale tandhjul, hvor mikroorganismer automatisk styrer maskineriet og lader sunde og modstandsdygtige planter trives.

Dermed siger vi farvel til sprøjtegifte og udvaskning af næringsstoffer. Og inviterer indenfor i en ny, renere og sundere verden.

Hvorfor Jordkontakt?

Næste generationer vil se tilbage og spørge sig selv - hvorfor skulle der gå så lang tid?
Hvorfor gå fra den ene brandslukning til den næste…
når løsningen ligger for fødderne af os?

 
eddie-hooiveld-4824AhC_gwc-unsplash.jpg

Hvis vi vil… så kan vi også

Jeg hedder Hanne Gundersen Taxbøl. Jeg er agronom og økologisk landmand. Og jeg er ikke i tvivl.

Det handler ikke om, hvorvidt vi KAN skabe sundere afgrøder ved at lade jorden vende “tilbage til naturen”. Det handler om, hvorvidt vi VIL.

Fra at have været min personlige passion og mærkesag gennem en lang række år, er det nu blevet min livsmission: Jeg vil inspirere, informere og konkret hjælpe den danske landbrugssektor til at forstå, hvordan vi sammen kan skabe et bedre, sundere og mere produktivt landbrug.

 
mekht-VtNaa2iZTHY-unsplash.jpg

Ren jord - ren fornuft

Jord er levende… det er der mange, der har det med at glemme i en travl hverdag.

Vidste du fx, at under optimale forhold vil en lille skovlfuld jord myldre med et virvar af bakterier, svampe, arthropoder, nematoder? Regnorme og smådyr kan vi naturligvis se med det blotte øje – men der er også organismer, som ikke er synlige for os. De spiller en umådelig vigtig rolle for planternes ernæring og trivsel:  

En enkelt håndfuld levende sprudlende jord, indeholder flere mikroorganismer, end der er mennesker på Jorden. Altså mere end 7 milliarder mikroorganismer. 

Disse organismer spiller hver især en rolle i den sammenhæng, de findes i. De har en plads i fødekæden. De har en rolle i naturens forunderlige puslespil. Man kan faktisk sige, de udgør et lillebitte men vigtigt tandhjul i naturens i forvejen fint justerede maskineri.   

Nutidens landbrug glemmer, at de findes, og har arbejdet sig ned af en vej hvor dyrkningsmetoderne modarbejder jordens mikroliv i en grad, så der nærmest ikke er liv tilbage. Humuslaget er reduceret. Jordene bliver kompakte, og eroderer nemt, ukrudt, sygdomme og skadedyr rykker ind - og man griber til dyr “plantebeskyttelse”.

Vi er kommet ind på et forkert spor. Vi må tilbage og gøre det rigtige.