Hvorfor Jordkontakt?
En anderledes tilgang
Hos Jordkontakt tager vi udgangspunkt i det enkelte landbrug som en helhed - og fokus er ikke på et specifikt dyrkningssystem. Der er mange veje til målet - og betegnelsen vi benytter undervejs er mindre vigtig.
Vi ønsker at samarbejde med vore kunder om at genopbygge jordens, dyrenes, planternes, menneskenes og klodens sundhed - altsammen i mens vi dyrker jorden. Og det er muligt!
Vi fokuserer ikke kun på jordens indhold af næringsstoffer. Når det biologiske liv i jorden er optimalt i forhold til afgrøden, vil sandpartikler, ler, planterester og humus blive nedbrudt, og der vil altid være næringsstoffer nok til de planter, der er i vækst. Ikke en stor mængde. Men nok.
Vi kan blandt andet vælge at analysere jord eller kompost for at afklare, om det biologiske liv afgrøden har brug for er til stede. Uden et mangfoldigt mikroliv er frugtbarheden lav. Mikroskopet er dog kun en af flere analysemetoder.
For godt til at være sandt
Der er en lang række af fordele ved at opbygge en sund jord med sunde planter. Problemet er faktisk, at fordelene er så mange, at det lyder lidt for usandsynligt. Alligevel har vi herunder listet de effekter, et optimalt biologisk dyrkningssystem vil føre med sig:
ØGEDE UDBYTTER
BEDRE JORDSTRUKTUR
BESKYTTELSE MOD SYGDOMME OG SKADEDYR
REDUCERET BEHOV FOR VANDING
REDUCER BEHOV FOR TILFØRSEL AF GØDNING
REDUCERET UKRUDTSFOREKOMST
BESKYTTELSE MOD JORDEROSION
ØGET BINDING AF KULSTOF I JORDEN
Derfor Jordkontakt
Hos Jordkontakt ønsker vi, at de fordele, der er listet herover kan blive hverdag hos både avlere og landmænd. Det er en stor mundfuld at fjerne blikket fra dosering af NPK, som vi bønder er skolet til at fokusere på. Det kan faktisk godt ryste lidt i den solidt opbyggede grundvold, og det er helt forståeligt. - Hos Jordkontakt har vi plads til en grundig dialog, og glæder os til at have dig med på rejsen.
Opsøg viden
Et godt udgangspunkt før du kaster dig ud på denne nye vej, er at søge viden. Tag et kig på de kurser vi tilbyder, her vil du også komme med i netværk af ligesindede jordbrugere. Vi kan naturligvis også lave et forløb hvor vi med udgangspunkt i dit landbrug og ønskerne for dette skræddersyr tilltag over 1-3 sæsoner. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om mulighederne.