Min viden, min bevæggrund
- mit “why”
Den levende jord
Jord er levende. Under optimale forhold, vil en lille skovlfuld jord myldre med et virvar af bakterier, svampe, flagelater, amøber, arthropoder, nematoder, orme, biller og larver. Regnorme og smådyr kan vi se med det blotte øje – men de organismer, der tæller flest i antal, er ikke synlige for os, og derfor kan man godt glemme at de findes. Glemme, at tage hensyn til dem. Men de er der – og de spiller en umådelig vigtig rolle for planternes ernæring og trivsel. En enkelt håndfuld levende sprudlende jord, indeholder flere mikroorganismer, end der er mennesker på Jorden. Altså mere en 7 milliarder mikroorganismer.
Disse organismer spiller hver især en rolle i den sammenhæng de findes i. De har en plads i fødekæden. De har en rolle i naturens forunderlige puslespil. Eller man kan sige, de udgør et lillebitte men vigtigt tandhjul i det fint justerede maskineri. Jo flere tandhjul der mangler – jo mere groft og forsimplet bliver maskinens produkt. Der kan altså godt dyrkes planter, selvom udbuddet af mikroorganismer er begrænset. Men hvis vi optimerer mikrolivets forhold, så de trives og udvikles til en mangfoldig gruppe, så vil planternes trivsel også øges. De vil ikke have samme behov for gødskning, planternes modstandskraft overfor sygdomme og skadedyr øges markant, og udbytterne vil blive større. Der er derfor mange gode grunde til at stille skarpt på livet i den jord vi dyrker.
At pumpe flydende kulstof tilbage i jorden
Kulstof (C-atomer) udgør en vigtig byggesten i planternes struktur. Faktisk består planten af 45 % kulstof, og alle disse atomer har planten hentet ud af den blå luft. Bladene har små fine huller hvor de lader atmosfærisk luft sive ind. Planterne optager her CO2, og ved hjælp af solens energi samt vand, danner planten CO2 om til kulstofkæder – til sukker. Sukker er transportabelt i plantes saft, og planten bruger en del af sukker-kulstoffet til at konstruere flere blade/stængler/rødder – eller til frugter og frø. Planterne producerer ofte mere sukker end de har brug for, og det overskydende sukker pumpes ned i rødderne – og ud i jorden.
Bakterierne i jorden
Microlivet omkring plantens rødder – bakterier og svampe - kan spise sukkeret, formere sig, og udvikle sig til de store mængder der skal til, når man udgør en af de nederste – og dermed vigtigste - led i en kompliceret fødekæde. Bakterierne lever ikke kun af sukkerexudater fra planternes rødder. De nedbryder også diverse organiske materialer, der findes i jorden. Bakterier producerer et restprodukt i form af kortere kulstofkæder – dette er bakteriernes bidrag til humuspuljen. Bakteriernes simple kulstofkæder bliver relativt hurtigt nedbrugt igen, f.eks. til CO2. Hvis jorden kun indeholder bakterier, er den humus der bliver dannet her ikke særlig holdbar. Nedmulder man halm i en jord der stort set kun er befolket af bakterier, så skal halmen nok blive omsat – men den humus der bliver dannet, risikerer også at blive nedbrudt relativt hurtigt af de selvsamme bakterier.
Luften forærer os masser af kvælstof
En vigtig spiller i jordbiologien er de kvælstoffixerende bakterier. Nogle lever i symbiose med bælgplanter, og lever i knolde på bælgplantes rødder. Nogle er fritlevende, og danner deres egne “knolde” i jorden. Begge typer kan tage N2 ud af luften, klippe den stærke trippelbinding over, og bygge de erobrede N-atomer ind i nye kemiske forbindelser. Disse bakterier trives ikke, hvor vi hælder kvælstofgødning i jorden. Hvis jordvæsken allerede indeholder plantetilgængeligt kvælstof i stor mængde, pakker disse bakterier sammen. Deres mission er fuldført – og de har ikke mere at gøre her. – vi ødelægger altså en mulig kvælstofkilde ved selv at tilføre indkøbt kvælstof.
Svampe i jorden
Svampene i jorden tilhører ligesom bakterierne et af de første led i den underjordiske fødekæde. Svampe kan godt nedbryde komplicerede organiske strukturer – f.eks er de bedre til findele trærester end bakterier er. Svampene kan ved hjælp af enzymer, klippe næringsstoffer fri – og bygge dem ind deres hyfesystem, og nogle vil også blive klippet fri og efterladt som ioner i jordvæsken. På den måde kommer næringsstoffer, der tidligere var utilgængelige for planterne ind i det store kredsløb.
Altid tilpas mængde næringsstoffer på buffetten.
Men ingen overflod
Den levende jord har hele tiden en massiv næringsstofcyklus der kører rundt. Bakterier og svampe nedbryder materialer og modtager sukker fra planter. De formerer sig, bliver spist og dør – og næringsstoffer der før var bygget ind i jordens grundmaterialer, i humus i dyre- eller indsekt- og bakteriekroppe bliver nu frigivet og plantetilgængelige. Hvis der ikke er en plante til at optage dem, - ja så er der altid bakterier eller svampe på spring, til at optage de ekstra næringsstoffer. N, P, K og alle de andre næringsstoffer tager dermed bare en tur mere rundt i næringsstofcyklussen, før de igen bliver tilbudt som mulig plantenæring.
Hvis et heftigt regnskyl pludselig indtræffer – ja, så er der ikke en overflod af næringsstoffer, der kan vaskes ud til vores følsomme vandmiljø. For næringsstofferne sidder fast. De er byggesten i levende organismer, og alligevel, vil der altid være organismer der er på det stadie i nedbrydning, der gør, at der er præcis den næring planterne har brug for – lige præcis når de har brug for den.